Flere butikstyve stoppes i forsøget på at smugle varer udenom kassebåndet i dagligvarebutikkerne. Størstedelen af de tyve, der fanges, bliver taget på fersk gerning af butiksdetektiver som Zara. Det er blevet hverdag for hende at følge efter almindelige danskere, der stjæler dagligvarer.
Af Caroline Froulund og Karen Marie Gejl
Ud af øjenkrogen spotter Zara en mulig tyv. Mandens øjne kører i pendulfart fra side til side. Zara går tættere på og nærstuderer butikshylderne lige ved siden af. Han er midt i 30’erne, han har halvlangt hår og fuldskæg. En hurtig bevægelse fanger Zaras øje. Puttede han noget i lommen? Zara får øje på hans halvtomme rygsæk. De får øjenkontakt. Han bryder den og går hurtigt mod kassen.
Zara følger efter den unge mand med rygsækken. Omhyggeligt observerer hun hans handlinger. Hun skal være helt sikker, før hun griber ind. Hun vil hellere lade en skyldig person gå end at anklage en uskyldig. Manden går gennem kassen uden at købe noget. Zara følger ham ud gennem centeret. De er nærmest i kapløb. Han tager noget fra lommen og putter det ned i tasken. Det er et klassisk tegn. Hun ringer til centervagterne, for manden er hastigt på vej mod udgangen. Zara er ti meter fra den unge mand med rygsækken, da vagterne kommer løbende.
22-årige Zara er butiksdetektiv i Salling Group, og det har hun været i snart fire år. Hun forfølger ubemærket tyve iført trenchcoat, som et twist på den klassiske detektiv uniform, der kun afsløres for dem, der kender hendes sande rolle. Med solbriller i håret og tasken over skulderen blender hun ind og cirkulerer rundt mellem butikkens hylder. Af hensyn til Zaras arbejde optræder hun kun med fornavn for at bevare sin anonymitet.
Ingen instant kaffe på hylderne
Når Zara trækker indkøbskurven rundt, er der afdelinger, hun har et ekstra øje på.
Afdelinger, hvor hun automatisk bliver ekstra mistænksom, når folk bliver hængende lidt for længe. Fire år som butiksdetektiv har lært hende, hvad tyvene vil have. Traditionelt er det dyre varer, som tyvene kan sælge videre, der er i farezonen. Vin, barbergrej, kød, spiritus.
Hun står ikke alene med oplevelsen af, at nogle varer er særligt populære blandt tyvene. Martin Nørgaard, butikschefen i SuperBrugsen på Vesterbro Torv i Aarhus, oplever også, at det ofte er let omsættelige varer, der står for skud.
Men der mangler også dagligdagsvarer, når han møder på arbejde.
“Vi har været nødt til at fjerne vores instant kaffe fra hylderne. Nu står der et skilt med, at kunderne skal henvende sig til os, og så henter vi det ude bagved. Der forsvandt simpelthen for meget.”
Martin Nørgaard oplever også, at det oftest er sidst på måneden, han har flest butikstyve siddende på sit kontor.
Dansk Erhverv har lavet databasen Crimestat, hvor butikker kan politianmelde tyveri. Crimestat gør det nemmere for købmændene at anmelde tyverier, fordi det kan gøres online og sendes direkte videre til politiet. Men Dansk Erhverv bruger også databasen til at indsamle informationer om, hvem der stjæler, og hvad der stjæles.
Martin Nørgaards oplevelser i SuperBrugsen stemmer overens med, hvad man kan læse i Crimestats statistikker over stjålne varer. Det er basisvarerne, der er udsatte. Dåsemad, nødder, kaffe, smør, ost, kylling. Og så er det varer fra afdelingen med personlig pleje, som også fylder i Zaras fotoalbum, over tyvekoster hun har stoppet butikstyve med.
For fem år siden var det øl, sodavand og tøj, der toppede i statistikerne. Det vidner om et skift i, hvad folk er villige til at få plet på straffeattesten for.
Mester i at spotte tyveadfærd
Selvom dagligdagsvarerne har taget et nøk op i statistikkerne, bliver der stadig stjålet varer til videresalg. Nu oplever butiksdetektiverne og købmændene bare, at dagligdagsvarer også ryger udenom scanneren i kassen.
“Jeg har lagt mærke til, at når jeg stopper folk nu, så er det bare lige en mælk, de har taget. Eller lige noget til aftensmaden. Sådan var det ikke, da jeg startede,” fortæller Zara.
Og Zara ved hvor hun skal holde øje. Hun ved, hvad der bliver stjålet.
Derfor går hun altid langsomt forbi spiritusafdelingen. Bruger spejlingen i køleskabenes glasdøre til at lure, om der sker noget mistænkeligt udenfor hendes synsfelt. Selvom næsten alle flaskerne er sikret med alarmer, ved Zara, at tyvene hurtigt kan få dem af. Der var engang en tyv, der lærte hende hvordan, mens de ventede på politiet.
Hun er før kommet tilbage fra pause og fundet prøverummet fyldt med afrevne alarmer. Nu er hun næsten stoppet med at holde pauser. Tanken om lange fingre, der ubevogtet rager varer ned fra hylderne og piller alarmer af, gør det umuligt for hende at slappe af.
Zara har lært at spotte en tyv, allerede før de stjæler.
“Jeg kigger ikke på typer, eller på hvordan personen ser ud. Jeg kigger udelukkende på adfærden, for eksempel hvis en person kommer ind og kigger sig meget omkring, går målrettet efter en specifik afdeling eller har meget travlt.”
Hun følger deres vej gennem butikken. Almindelige kunder følger butikkens naturlige gang, mens tyve zigzagger fra afdeling til afdeling.
Butiksdetektiverne opdager dem, som hverken tiltrækker personalets opmærksomhed eller vækker mistanke på overvågningskameraerne. Og taktikken giver pote. I gennemsnittet fanger Zara tre til fire butikstyve på en syv timers vagt. Ifølge Crimestat bliver over halvdelen af alle registrerede butikstyverier opdaget af en butiksdetektiv.
Rettergang gennem storcenteret
Uden for storcenteret løber vagterne mod den unge mand med rygsækken. De griber fat i hans arm, og manden vender sig overrasket. Zara indhenter dem. Hun konfronterer manden og siger, at hun har set ham tage nogle varer, han ikke har betalt for. Han tilstår med det samme. “Det er i sidelommen af min taske, skal jeg tage det frem?” spørger den unge mand. Men det skal vente til, de er i butikkens baglokale.
Med et fast greb i mandens arme eskorterer vagterne ham gennem storcenteret. Manden stirrer ned i gulvet, så han undgår at møde de nysgerrige blikke på vejen.
Zara går lige bag dem for at sikre, at han ikke smider tyvekosterne på gulvet efter sig. De går gennem butikken, ned af trapperne og ender i et kælderlokale.
Vagterne peger på stolen i midten af kontoret og beder manden om at sætte sig. Zara, vagterne og butikkens personale stiller sig i en halvcirkel med den unge mand som centrum.
“Kan du tømme din taske og dine lommer?” spørger Zara, og tyven følger ordre.
Alle slags kunder kan være butikstyve
I 2023 var den yngste tyv i Crimesstat databasen 9 år gammel, og den ældste var 91 år. Zara lod sig engang snyde af en fordom om, at folk med børn og ældre mennesker ikke stjal. Men hun erfarede hurtigt, at alle kunder kan være butikstyve.
De ældre damer lægger nogle varer ovenpå rollatoren. Dem betaler de for. Resten placerer de i en pose på rollatorens håndtag. Dem stjæler de. Kvinder med barnevogne lægger dagens indkøb under vognen eller gemmer det væk under barnets dyne. Unge piger med store skuldertasker kommer ofte i grupper og går direkte mod kosmetikken. Teenagedrengene kommer slentrende med deres lavthængende rygsække og hænger ud i slikafdelingen. De udenlandske grupper stjæler altid i store mængder. Og så er der hr. og fru Danmark. Det er dem, man ikke forventer vil stjæle, og derfor er Zara ekstra opmærksom på afvigende indkøbsadfærd.
Hun kan tydeligt mærke, at typen af tyve ændret sig, siden hun startede som butiksdetektiv. Nu fanger hun ‘helt almindelige’ mennesker, som hun siger, på ugentlig basis.
Henrik Lundgaard er fagchef for detailsikkerhed i Dansk Erhverv, hvor han blandt andet hjælper butikkerne med at forebygge tyverier. Han fortæller, at vi generelt ser tre forskellige slags butikstyve: dem, der ikke har pengene til at betale og stjæler for at få mad på bordet. Dem, der stjæler, fordi der er noget, de gerne vil have, men som ikke ligefrem er livsnødvendigt. Og til sidst de professionelle tyve, der stjæler med henblik på videresalg.
Henrik Lundgaard bemærker, at der i øjeblikket er en betydelig vækst i butikstyverier. I hele 2023 blev der anmeldt 25.175 butikstyverier, hvilket svarer til en stigning på 25 procent sammenlignet 2022.
Endnu mere markant er væksten, når man sammenligner med 2021, hvor vi frem til i dag ser en stigning på 64 procent i butikstyverier.
Krise og kriminalitet går hånd i hånd
Når verden føles utryg, kan det have betydning for, hvordan folk agerer, når de er ude at handle. Det kan være med til at forklare, hvorfor dagligdagsvarerne pludselig ryger ned i tasken i stedet for op på båndet.
Det er særligt kriser, der kan give en følelse af utryghed, fordi de skubber til folks hverdag. Når ting som høj inflation rammer, bliver folk mere pressede på økonomien. Eller de kan i hvert fald føle sig mere pressede, mener Henrik Lundgaard fra Dansk Erhverv.
Smider man de stigende energipriser, Corona og krigen i Ukraine oveni, har der den sidste tid været mange kriser, der har fået danskerne ud af balance.
“Grundlæggende har danskerne relativt mange penge. Men i kriser kan man få oplevelsen af, at man har svært ved at få det til at række. Så er det måske nemmere at retfærdiggøre, at man stjæler noget, man føler, man har brug for,” siger Henrik Lundgaard.
Krisetider kan få folk til at gøre ting, de godt ved, er forkerte. Det handler om selvkontrol. Eller tabet af den, når verden føles forkert eller utryg. Selvkontrol er i forvejen en begrænset ressource hos mennesket, så under pres, sættes den for alvor på prøve.
Jesper Ryberg, der er professor i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet, mener, at begrænset selvkontrol kan gøre, at man falder for fristelsen til at stjæle.
“Selvkontrol fungerer ligesom en muskel. Du kan løfte en tung vægt, indtil du bliver træt og det samme med selvkontrol. Hvis man en hel dag har gjort alt det, man skulle, og intet af det, man var fristet til, så har man ikke så meget modstandskraft eller selvkontrol tilbage, og så falder folk lettere for alle mulige fristelser,” forklarer Jesper Ryberg.
En rygsæk fuld af tyvekoster og en undskyldning
Tilbage i storcenterets baglokale lægger den unge mand rygsækkens indhold ud på gulvet. En skægfarve fra butikken og en creme, et øjenvippeserum, barberblade og en skraber, som han har stjålet fra en anden butik i centeret.
Tyven sidder med blikket klistret til gulvet og piller ved sine hænder, mens Zara gennemgår tyvekosterne.
Han har ikke ID på sig, så Zara bliver nødt til at ringe til politiet for at sikre, at han har opgivet det rigtige CPR-nummer.
Zara gentager en række kontrolspørgsmål. Som en skoledreng på rektors kontor opgiver tyven pligtskyldt sin mors navn, sin fars navn og sin nuværende adresse.
Han ryster langsomt på hovedet, som om alvoren af situationen rammer ham, mens han opgiver sine personlige forhold til halvcirklen af fremmede foran ham.
“Du får en besked i din E-boks om din straf, og så er du ikke længere velkommen i nogen af Salling Groups butikker,” forklarer Zara. Vagten tilføjer, at det også gælder butikscenteret.
Manden vil vide, hvor stor strafferammen er. Nok en bøde på 1000 kr. vurderer Zara. Han vil også vide, om hans arbejde får noget at vide om pletten på straffeattesten. De ser den kun, hvis de indhenter straffeattesten igen, forsikrer hun ham om.
Tyven samler sine ting og rejser sig fra stolen.
“Jeg vil gerne lige sig undskyld. Nok mest til mig selv, men også til jer.”
Han løfter hovedet og søger øjenkontakt med tilskuerne.
“Nogle gange har man perioder, hvor det går op, andre gange går det hele bare ned, og så gør man sådan noget her. Men jeg forstår godt, at jeg ikke er velkommen mere.”
